Historie
Dansk-Tysk Selskab blev stiftet i l969 som arvtager efter Dansk-Tysk Oplysningsudvalg, der var blevet stiftet i 1960 med historikeren Jørgen Hatting som formand.
Forløberen: Dansk-Tysk Oplysningsudvalg, 1960-1969
Baggrunden for oprettelsen af Oplysningsudvalget var, at en række kulturpersonligheder med interesse for Tyskland mente, at tiden nu var kommet til, at man begyndte at tale sammen igen. Der var gået 15 år siden Anden Verdenskrigs ophør, og i den periode havde alt kulturelt samarbejde været på vågeblus.
Initiativtagerne var, foruden Hatting, tidligere presseattaché ved den danske ambassade i Bonn Helge Knudsen, højesteretssagfører Poul Jarding og erhvervsmanden Erling Foss.
I dette regi blev der holdt en række foredrag af tyske politikere og kulturpersonligheder i perioden op til dannelsen af Dansk-Tysk Selskab.
Oplysningsudvalget var en forholdsvis eksklusiv kreds, som man kun kunne blive medlem af, hvis man blev anbefalet og godkendt af bestyrelsen. Når dette var nødvendigt, var det, fordi der dengang stadig var mennesker, som ikke havde kunnet glemme nazismen, og som troede at dette var et sted, hvor sådanne synspunkter kunne dyrkes, hvilket jo så absolut ikke var tilfældet.
Dette var også baggrunden for, at Dansk-Tysk Selskab, da det blev stiftet i 1969, ikke kom til at hedde Dansk-Tysk Forening. En sådan havde nemlig eksisteret under krigen og været et berygtet mødested for danske og tyske nazister og sympatisører.
Dansk-Tysk Selskab erstatter Oplysningsudvalget i 1969
Når man valgte at etablere selskabet og nedlægge oplysningsudvalget, var det udtryk for, at forholdene mellem Danmark og Tyskland nu var så normaliserede, at man kunne træde mere åbent frem. Proceduren med godkendelse af medlemmer blev afskaffet (formelt først i 1980erne), og medlemstallet steg fra 30-40 medlemmer til 250 på et år.
Selskabets første formand blev DR`s generaldirektør og senere hofmarskal Hans Sølvhøj og det var den tidligere tyske ambassadør i Danmark Georg Ferdinand Duckwitz, der talte ved det første medlemsarrangement.
I 1975 blev professor Steffen Steffensen formand. Om Steffen Steffensens motivation kan man læse:
“Han troede på dette samarbejde [mellem det danske og det tyske, webmasteren] som en støtte til det unge tyske demokrati, men også som en nødvendighed for os selv. Om en meget vigtig del af mødet mellem dansk og tysk koncentrerede han det meste af sit arbejde i de sidste år: Nazitidens tyske emigration til Danmark. Han nåede ikke at fa manuskriptet trykklart, men hans efterladte hustru og flere tidligere medarbejdere søger nu at få udgivet det store værdifulde materiale, han efterlod sig.” Kilde
Bjørn Ekmann overtog formandshvervet efter Steffensen indtil 1988, hvor Finn Rowold overtog.
I 2015 forlod Finn Rowold formandsposten gennem 27 år, og gav plads til filmkonsulent og forfatter Steen Bille. I 2022 overtog den nuværende formand, lektor i tyske studier, Moritz Schramm posten som selskabets formand.
Selskabet fortsatte fra 1969, hvor Oplysningsudvalget havde sluppet, med foredrag af tyske politikere, forskere, kunstnere m.v. Derudover blev aktiviteten udvidet til også at omfatte andre arrangementer, som f.eks. oplæsnings- og sangaftener, teaterbesøg og rejser til Tyskland, kabaretarrangementer og foredrag, sådan som man kender selskabet i dag.
Netop opgøret med sin historie har gjort Tyskland til et velfungerende demokrati i dag. Men kendskabet til tysk kultur og hverdagsliv samt politik er ikke alle vegne på højde med hvad det kunne være med Danmarks store nabo sydpå. Derfor håber vi også i mange år fremover at kunne bidrage til en livliv udveksling af tanker og håber fortsat at kunne dele mange fornøjelser danskere og tyskere imellem.
Dansk-Tysk Industri- og Handelsklub stiftes i 1972
Allerede tre år efter selskabets stiftelse var det blevet så stort og mangfoldigt sammensat, at man valgte at etablere et datterselskab for handel og industri, den nuværende Dansk-Tysk Industri- og Handelsklub, som i mellemtiden har vokset sig større end Selskabet. Derfor kan man ikke i dag tale om et datterforetagende, men om to ligeværdige foreninger, der har et godt samarbejde.